Skolesocialrådgiver
Alle folkeskoler i Aalborg Kommune har tilknyttet en skolesocialrådgiver. Skolesocialrådgiveren er med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så elever i faldende trivsel og/eller med begyndende fravær støttes så tidligt som muligt.
Skolesocialrådgiveren indgår i det tværfaglige samarbejde på skolen på lige fod med skolens psykolog, sundhedsplejerske og uddannelsesvejleder mv.
Skolesocialrådgiveren skal i samarbejde med skolens medarbejdere støtte, råde og vejlede familier, der af forskellige årsager står i en vanskelig situation.
Som skolesocialrådgiver inddrages man, hvis en elev, forældre eller lærere oplever vanskeligheder, der har indflydelse på barnet eller den unges trivsel og udvikling i skolen. Det kan f.eks. være, hvis en elev har mange konflikter, megen fravær eller ved forandringer i familien.
Skolens ledelse, lærere og forældre kan sammen beslutte, om socialrådgiveren skal deltage i et møde, hvor man sammen kan afklare, hvilken situation eleven og familien står i, og pege på løsninger der kan skabe positive forandringer.
Herudover kan socialrådgiveren være med til at understøtte samarbejdet mellem familiegruppe, skole og forældre, hvis der er brug for en kontakt hertil.
Forældre kan også kontakte socialrådgiveren direkte og lave aftale om råd og vejledning.
Socialrådgiver tilknyttet Hou Landsbyordning - Skole
Ulla Jensen
31 99 00 11